apr

04

Posted by : mindmill | On : 4. april 2011

En del katteejere har efterhånden oplevet at købe en kat som ikke har været rask. Det er både sund for kat og katteejer, så kig efter sundhedstegnene og spørg en dyrlæge.

Hvad er kattens sundhedstegn

En sund kat har klare øjne, den er ren omkring snuden, ørerne og enden. Den er i god stand, men den må ikke være for fed. Pelsen skal gerne fremstå som blank, tæt og sund at se på (medmindre selvfølgelig at katten er af en hårløs race). Katten må ikke have diarré eller nyse, og den skal bevæge sig elegant omkring, være livlig og interesseret. Det er utrolig vigtigt, at sætte sig ind i kattens behov for pleje, pasning og kattefoder. Det er en rigtig god ide at kontakte Kattens Værn, som kan være behjælpelig med spørgsmål.

Hvis man vælger at avle på sin kat, skal man være opmærksom på at den ikke bærer arvelige sygdomme, da sådanne sygdomme og defekter bliver nedarvet til killingerne. Sørg derfor igen for at kontakte en dyrlæge som kan lave de nødvendige undersøgelser og prøver.

Når man kommer hjem med sin nye kat eller killing, skal man give den god tid til at undersøge de nye omgivelser. Man skal ikke tage den op hele tiden, og det er en god ide at træne med den og vise den hvor kattebakken er samt selvfølgelig madskålen med det velvalgte og velsmagende kattefoder.

Share