okt

04

Posted by : Jeanette | On : 4. oktober 2011

At have en hund, skal være sjovt for både dig som ejer, familien og for hunden selv. Derfor handler det om at aktivere og lege med hunden hver dag. Det kræver ikke meget, blot at du investerer et par timer om dagen, for at holde din hund sund, rask og energifyldt.

Det handler om at give din hund kvalitetstid med dig som ejer, som sammen med resten af familien. Udover at aktivere din hund, vil kvalitetstiden også styrke tillidsforholdet mellem dig og hunden, og knytter jer tættere sammen.

Hvordan aktiverer du din hund

Den daglige motion og luftning er fundamental for en hunds velbefindende, og hører med i kvalitetstiden. Den dagelige gåtur behøver nemlig ikke bare handle om den sædvanlige gårute. Det kan suppleres med leg, kastning af pinde, grene og foder. Det giver en sjovere oplevelse og gåturen bliver dermed mere en fornøjelse end en pligt. Når du kaster med foder, opfylder du hundens behov for at søge aktivt efter sin mad.

Ud over den daglige motion, er kvalitetstid med hunden også indlæring og masser af opmærksomhed. Når du skal indlære din hund noget, er det en god idé at bruge godbidder, da det øger hundens motivation for at lære noget. En god måde at aktivere din hund på med foder er, at fylde en tom plastikflaske med tørfoder, og lade hunden selv arbejde for at få føde. Det stimulerer hundens sanseapparat omkring næsen og lysten til selv at arbejde for føden.

Aktivering af din hund sikrer, at du får en sund og aktiv hund, som ved hjælp af indlæring og godbidder, bliver en opdragen hund.

Få flere gode råd på http://shop.petworld.dk/.

Share