nov

24

Hvor køber man sin hund?

Posted by : Jeanette | On : 24. november 2010

Hvis man gerne vil have en bestemt race, bør man købe sin hund i en kennel. Kennelejeren har typisk god erfaring med den pågældende race og kan beskrive dens typiske kendetegn og de egenskaber.

Prægningsfasen

På hundekennelerne kan man lære hvalpens mor at kende, og man får at vide hvem faderen er. I gode kenneler er hvalpene glade for kontakt med mennesker og kommer løbende med det samme. Det er et tegn på, at hvalpene har haft meget kontakt med mennesker fra tredje leveuge – den såkaldte prægningsfase. Derfor har de fået den opfattelse, at mennesker er en slags artsfæller. De første uger er altafgørende for den rigtige kontakt mellem mennesker og hund senere i livet.

Det kan nogle gange dog frarådes at gå til de meget store kenneler, som hvor man kan opleve at de ofte betragter hundeopdræt som en indtægtskilde og udelukkende holder hundene i bur. Den manglende kontakt med mennesker i de første uger vil senere give sig udslag i uheldig adfærd.

På dyreinternater sidder der mange hunde og venter på at blive afhentet og få et godt liv. Man skal dog være meget forsigtig med at anskaffe sig en hund fra et internat. Det er kun sjældent, at internatet ved noget om, hvilket liv hunden har haft før.

Man kan også vælge at købe hvalpen fra private hjem. Her kan man møde hvalpens mor og se hvilket miljø hvalpen er vokset op i.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *